Markedssimulator

Spotmarked for el

Markedsimulatoren (Optimeret til Google Chrome og Internet Explorer vers. efter 9)

I den åbne del af Markedssimulatoren (som alle har adgang til) beregnes systempriserne på det nordiske spotmarked for el. I simulatoren kan du være den aktør, der producerer elektricitet, og du kan sidde i handelsfunktionen i selskabet. Her har du mulighed for at ændre på brændselspriserne, CO2-priserne og rådigheden af anlæggene – og se, hvordan ændringerne påvirker systempriserne. (De andre roller i markedet er blændet af, så dem kan du ikke simulere).

Hvis du vil dybere ind i forståelsen af spotmarkedet, hvor vi medtager begrænsninger i transportmulighederne mellem lande og områder i simuleringerne, anbefaler vi, at du melder dig til Strategirummets kursus: ”Introduktion til el-markedet”(følg dette link). Som deltager på kurset får du adgang til den udvidede udgave af Markedssimulatoren, som regner med prisområder, og hvor du bl.a. kan idriftsætte nye el-produktionsanlæg, nye transmissionsforbindelser, ændre elforbrug mv.

Du kan også få adgang til den udvidede udgave af Markedssimulatoren ved at købe en licens. Se her

Hvis du har licens til UDI-databasen fra Platts, kan du endvidere få adgang til en udgave af modellen, der også indeholder det tyske el-marked.

Markedssimulatoren er beregnet til undervisningsformål, og data er ikke på en form, hvor modellen kan bruges som beslutningsgrundlag for at handle på markedet. Du vil opleve, at der er nogle anlæg, som ligger i et forkert prisområde, nogle er måske allerede skrottet, nogle har et forkert brændsel. Men det betyder ikke noget, når simulatoren alene skal bruges til undervisning.

Hvis du vil vide mere om elmarkedet kan vi anbefale lærebogen: ”Fundamentals of Power System Economics” af Daniel Kirschen Goran Strbac. Det er ”Bibelen” for os, der har en teknisk baggrund og gerne vil forstå, hvordan optimeringen af det teknisk/økonomiske system kan foregå ved anvendelse af markedsprincipper. Det er også en god lærebog for andre, der vil trænge dybere med i elmarkedet, idet den er skrevet meget pædagogisk.

Virker det ikke? Så kig under siden "Fejl". Her kan du også finde et link til Google Chrome.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!